Helnæs Kirke er ingen gammel kirke. Den blev indviet af biskoppen, i Odense, Hans Mikkelsen, den 1. maj 1618.

Helnæsboerne havde før den tid en besværlig kirkevej. De måtte enten til Dreslette Kirke eller til Sønderby Kirke. De ligger

lige

langt fra Helnæs 13-14 km. Det var en tung vej at komme til kirke, især med de befordringsmidler man havde dengang.

Man kan levende forstille sig, hvor svært det må have været at forcere Langøre ved vintertide.

I den katolske tid søgte helnæsboerne til Dreslette Kirke. Det er bevist i et brev så sent som 1509. I 1524 var de imidlertid

flyttet

til Sønderby Kirke. Det var Christian 2. tid som konge. Vi ved, han opholdt sig meget på Hagenskov Slot i sin regeringstid.

Brev til kongen.

Helnæs hørte under Hagenskov  Gods, som var krongods.

I 1617 styrede lensmand Jørgen Brahe det store gods. En kreds af helnæsboere forelagde lensmanden deres ønske om

en

kirke på Helnæs. Og ved Jørgen Brahes hjælp fik helnæsboerne den 19. januar 1617 afsendt et brev til kongen, hvor man allerunderdanigst bad om at få bygget en kirke på Helnæs

Efter nogen brevveksling gik sagen i orden. Den 17 april 1617 kom tilladelsen fra kongen. Helnæsboerne kunne gå igang

med at bygge deres kirke i samarbejde med Hagenskov Gods.

      

Nogen større kirke blev det imidlertid ikke til.Midt på en mark opførte man en kapellignende bygning af marksten, der var        ingen gavle, taget gik hele vejen rundt. Døren blev sat i den vestlige ende af sydmuren, det er jo også den sædvanlige      placering af en kirkedør. Inde i kirken havde hver ejendom på Helnæs sit eget stolesæde.

Senere ændringer.
I 1694 så man sig nødsaget at udvidde kirken mod vest. Der var nemlig blevet 5 nye gårde på Helnæs,og de         skulle også have hver deres stolesæde. Ved den lejlighed blev døren flyttet om til vestmuren, så pladsen i kirken       kunne udnyttes maksimalt.Indtil 1740 hang klokken i en klokkestabel af træ, der stod på kirkegården. Men dette            år opførte den daværende ejer af Hagenskov, major Dewits, et klokketårn af sten ved kirkens vestlige ende.Tårnet         blev forsynet med blindingsgavle og pinakler.Major Dewits lod samtidig østgavlen opføre, også med blindinger.                   Udefra var kirken nu, som vi ser den i dag. Inde i kirken er der foretaget reparationer flere gange.

Oprindelig havde den bjælker og bræddeloft.
I 1783-84 lod godsejer Niels Ryberg en større ombygning foretage.

Kirken fik gipsloft med lidt stukkatørarbejde. Over prædikestolen blev loftet forsynet med en krans og en due. Gulvet

blev sænket, så der blev højere til loftet. Derfor er der trappetrin fra våbenhuset ned i skibet.

De grave der er inde i kirken, matte naturligvis sænkes tilsvarende. Det sammen skete med de 5 vinduer.

Kirkens inventar
  

Den nuværende altertavle er fra 1885. Den er malet af kunstmaler Søren Lund fra Horne.                                                                    Den forestiller ”Jesus, Martha og Maria”. Rammen er udskåret i fyrretræ.Over altertavlen ses Jehovas navn i stråleglans.           Den er skænket af kirkeejerne, gårdejer og brødrene Erik, Lars og Peder Jørgensen.                                                                 Altertavlen blev opsat den 10. april 1885. Den oprindelige altertavle findes ikke mere.

Den var skænket af før omtalte Jørgen Brahe og Anne Gyldenstjerne. Denne altertavle skildrede” nadveren, Jesus med disciplene”. Den var forsynet med givernes navne.

Lensmandens gaver har i det hele taget fået en krank skæbne. De skænkede således også en kalk i sølv, men den blev       stjålet i 1985. De store lysestager på alteret er af messing. De er skænket af Niels Ryberg i 1784. Årstallet og hans      forbogstaver er indgraveret i dem. Den syvarmede lysestage er skænket i 1920 af pastor Ronæs og frue.

                                  

  

Døbefonten er af granit, og dåbsfadet er skænket af Niels Ryberg i 1784.

En anden døbefont der lå ved kirken blev fjernet af en af sognepræsterne. Han tog den simpelthen med sig, da han rejste.        Den befinder sig nu på Nationalmuseet.                                      

 

      

 

Kirkeskibet er en kopi af fregatten Jylland.

Den bærer indskriften ”Donum Nauta Sun”

(sømændenes gave).

Den er skænket af tidligere sømænd

fra Helnæs i 1929

                   

 

 

 

  Orglet har en sølvplade med flg Indskrift 

  ” Til Guds Ære og Meninghedes Opbyggelse

  skænkes dette Orgel i Aaret 1920 Helnæs Menighed af Søskendeparret H.C. Nielsen og K. Nielsen,Hegningsgård, Helnæs".