Apps til folkekirken


Hent app'en "Kirkekalender" og få let adgang til gudstjenester, møder og arrangementer i ca. 2.200 kirker. App'en viser som standard kirker i en radius af 10 km fra den adresse du står på.

Læs mere og hent app'en gratis på  App Store  eller  Google Play

Salmebogen Online

Morgenandagten

Tror du på djævelen ?

Hvis du bliver spurgt: tror du på djævelen? så håber jeg, at du svarer nej. For djævelen er ikke til at tro på. Djævelen er ham, der fordrejer virkeligheden. Han er utilregnelig, en notorisk løgner. Tror man på ham, kommer man galt afsted. Den værste og den ondeste løgn er, at han bilder dig ind, at Gud er færdig med dig. Den næst værste løgn er, at han bilder dig ind, at han selv, djævelen, slet ikke findes. Djævelen kan ikke tale sandt, og hvis vi lytter til ham, forsvinder den virkelige verden. Mareridtet bliver sandheden. Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?

Den danske teolog og forfatter Johannes Møllehave fortæller et sted om en tidligere koncentrationslejrfange, der var blevet indbudt som taler i studenterforeningen. Han indledte sin beretning med at sige, - jeg ved ikke om jeg tror der findes en Gud, men jeg ved, at der findes en djævel.

Det interessante ved det, han sagde, var, at han anerkendte, at der findes en ond magt, som kan få herredømmet over os. Han beskriver ikke fangevogterne eller bødlerne som onde, men beskriver en djævelens vold og magt.

Også Jesus møder det onde. Fristelsen i ørkenen kommer umiddelbart efter, at Jesus er blevet døbt i Jordanfloden af Johannes Døberen. Satan, som betyder modstander, frister Jesus til at tilbede sig. Når vi almindeligvis taler om fristelser, så har det vel – som oftest – noget med mad at gøre. De søde sager er tillokkende, ja, det er jo fristende siger vi, giver efter og rækker ud efter det næste stykke fyldte chokolade.

Men den fristelse vi hører om her i kirken, er intet mindre end den sataniske fristelse, den som går ud på at få os til at tro, at vi er noget andet end det, vi er bestemt til at skulle være. Jesus fristes til at forråde sig selv; - hvis du er Guds søn… Hvis….

Djævelen forsøger at fordreje virkeligheden. Jesus ér jo Guds søn, ikke HVIS, nej han er Guds søn! Jesus er Guds søn, født sådan, men han er også døbt sådan, som ethvert menneske, der kommer til den kristne dåb, er døbt til at være Vor Herres barn. Den sataniske fristelse skal få Jesus til at regne sig selv for Gud, ikke for Guds barn, ikke Guds søn, men som Gud Fader selv. Fristeren forsøger at forføre Jesus til at forveksle sig selv med Gud. Sønnen skal blive far for sin far eller med andre ord, Jesus skal udføre et fadermord! - Vig bort Satan! svarer Jesus, for det er det eneste passende svar til ham, der frister os til at begå mord og fornægte vor skaber.

Det nytter ikke noget at indlede en høflig samtale eller indlede en diskussion eller sende sagen i et udvalg, for den sataniske fristelse skal forsages, ikke debatteres. 

Men det kan vitterligt være fristende at forveksle sig selv med Vor Herre, at gribe magten og herske. Problemet er bare, at ingen af os er Vor Herre. Heller ikke Jesus, for han var også menneske.

I bogen Sjælens Amerika, skriver den norske forfatter Karl Ove Knausgård et sted, at han ikke glemmer, hvad det vil sige at have magt over et andet menneske.

Han fortæller, hvordan han som barn blev låst inde. Det var ikke så tit de skete, men når det skete var det forfærdeligt. For det var nede i kælderen, han blev låst inde, og han var hunderæd for kælderen. Bare det at gå ned i kælderen ved højlys dag for at hente noget skræmte ham. ”Det farlige ved min far”, skriver han, ”var, at jeg aldrig helt vidste, hvad der var forkert, og hvad der ikke var det. Raseriet kunne komme helt uventede steder fra”. Karl Ove kunne ikke vide, hvad der pludselig ville få faren til at låse ham inde i kælderen.

Det medførte, at Knausgård fik samme forhold til sin far, som faren selv havde til sin mor. Jo mere faderen afviste ham, desto stærkere blev hans binding til ham. Det var faderens gunst, drengen ville have, en uforbeholden bekræftelse af, at han var god nok i faderens øjne. Drengen ville ses af sin far, ikke kun når han havde gjort noget galt. Faderen havde ingen anelse om det, ligesom farmoren heller ikke anede, at hendes søn nærede stærke følelser for hende. ”Jeg så hende engang skælde ham ud”, skriver Knausgård, ”jeg glemmer det aldrig, han stod med hænderne ned langs siden, den store mand, han så ned i jorden, tre og halvtreds år gammel, en gang det stærkeste menneske jeg kendte, mens hun, lillebitte, ældgammel så på ham og skældte ham huden fuld. Hun havde magt over ham, som han havde magt over mig”, skriver han.

At blive som Gud. Det lyder stort, men faktisk er det småt; noget som enhver kan præstere. For at ville være noget, vi ikke er, vil sige at blive en anden. Før var du et menneske, nu er du pludselig et umenneske. For mennesker, som vil være Gud, opfører sig umenneskeligt. Vi kan fremtone i mange forklædninger, som hustyran, som bøddel, som vagthund og mobber, som bureaukrat. Umenneskelige i vore domme. Det er hvad det fører med sig, når mennesker vil være noget, som de ikke er. Og det er hvad vi i kirken kalder for synd. 

Der er koldt på toppen. Jo højere du kommer op, des længere ned kan man falde. Men det dybeste fald, det afgrundsdybe, er at gøre knæfald for djævelen.

Synden kan fordreje vore tanker og føre til logiske fejlslutninger, som pludselig virker indlysende. Vi kender fordrejningens kunst fra Holbergs komedie Erasmus Montanus.

Stykket handler om den unge student Rasmus Berg, som vender hjem til sin fødeegn efter i nogle år at have studeret i København. Hjemme igen optræder han arrogant og bedrevidende. Han har ændret sit navn til det latinskklingende Erasmus Montanus. Han føler sig højt hævet over sin bondske bror og fører sig frem med filosofisk påståelighed. En sten kan ikke flyve, morlille kan ikke flyve, ergo er morlille en sten, påstår Erasmus. Den logiske fejlslutning minder om djævelens blændværk.

En kamp udspiller sig. En evig kamp. For hvor det gode viser sig, lokkes de mørke kræfter frem. - Hvis du er Guds søn… Hvis!!! Jesus ér Guds søn, og han er døbt. Sådan som ethvert menneske, som er kommet til den kristne dåb, er Guds barn. Ikke Gud, for den rolle er taget. Vi er og skal ikke være guder, men Guds børn, mennesker, af kød og blod, sårbart udleverede til at leve vore liv med hinanden. Jesus var sårbar. Han stræbte ikke efter magten, men gav afkald på den og levede med afmagten for ikke at fornægte sig selv og det liv, han var bestemt til, som menneske.

”Da Jesus var blevet døbt, steg han op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over Ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en kraftig røst fra himlene, - Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag”!

Med tro, håb og Guds kærlighed, gik han mod korsfæstelse, opstandelse og liv.

Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen?

Tror du på Gud, vor fader den almægtige, himlens og jordens skaber?

Rikke Graff

Bibelen Online

Gudstjenester

Juni

4. Pinsedag                       9.30 

5. 2. Pinsedag                  11.00

Fællesgudstjeneste for de 4 sogne på Flenstofte

11. Trinitatis søndag         ingen gudstj.

18. 1.s.e.trinitatis             11.00 (AB) (K) 

25. 2.s.e.trinitatis              9.30

Juli

2. 3.s.e.trinitatis                       11.00

9. 4.s.e.trinitatis                         9.30

16. 5.s.e.trinitatis                    ingen gudstj.

23. 6.s.e.trinitatis                     11.00 (K)

30. 7.s.e.trinitatis                   ingen gudstj.

August

6. 8.s.e.trinitatis                       19.00 (AB)

13. 9.s.e.trinitatis                     ingen gudstj.

20. 10.s.e.trinitatis                   19.00 (AK) 

27. 11.s.e.trinitatis                   ingen gudstj.

(K)                Kirkekaffe
(RG)             Rikke Graff
(ES)              Else Suhr
(AB)                   Adam Boas

Kirkebil: Helnæs har "kirkebil" til alle gudstjenester.
Kontakt Marianne Therp på 6477 1668 eller 2720 1668. Gerne dagen før.